Familie i klitterne ved Vadehavet

De bedste ferieoplevelser skaber vi sammen - fase 2

Foto: Niclas Jessen

Projektet har været anden fase af implementering af Destination Sønderjyllands (DSSJ) nye strategi "De bedste ferieoplevelser skaber vi sammen".

Dette projekt har været inddelt i seks arbejdspakker, der samlet har bidraget til at indfri nogle af DSSJ strategiske målsætninger. I projektet har vi:

1.    Kickstartet Destinationens markedsføring

Sønderjylland har en stor andel af udenlandske turister (omkring 50%). Coronapandemien havde stor konsekvens for antallet af turister, der kom fra udlandet. På ansøgningstidspunktet havde DSSJ oplevet en tilbagegang på over 25% på de udenlandske markeder. I denne arbejdspakke har vi haft fokus på markedsføring af destinationen, primært i Tyskland og Holland, med det formål at tilbageerobre de markedsandele, som DSSJ mistede grundet Corona.

Output og effekter i projektperioden
-    Markedsføringskickstart for Tyskland
-    Markedsføringskickstart for Holland
-    355.999 flere tyske overnatning i 2022 end 2019
-    9.529 flere hollandske overnatninger i 2022 end 2019

Vi har opnået vores succeskriterier for output og effekter. Stigningen i hollandske og tyske turister kan ikke kun tilskrives vores markedsføring, men vi vurderer, at vores fokuserede markedsføring har haft stor betydning for det øgede antal overnatninger. Vi forventer, at det store arbejde, vi har lagt i markedsføringen, vil kunne afstedkomme yderligere 62.0000 påvirkede overnatninger det første år efter projektperioden, samt yderligere 62.000 påvirkede overnatninger tre år efter projektets afslutning.


2.    Indlemmelse af Tønder

I 2021 valgte Tønder kommune at blive en del af DSSJ. Fokus med denne arbejdspakke har været at få bragt Tønder på niveau med den turismeudvikling, der er forgået i de andre kommuner.

Output og effekter i projektperioden
-    Fem digitale infostandere er blevet produceret, som er magen til dem, vi udviklede i vores Fase 1 projekt. Disse er blevet placeret fem strategiske steder i Tønder kommune (Agerskov Kro og Hotel, Arrild Svømmehal, Skærbækcenteret, Tønnisgård og Højer Mølle).
-    6 videoklip til markedsføring på sociale medier, og 40 stillbilleder, der viser Tønders styrkeposition i efteråret er blevet udviklet (LINK)
-    15 virksomheder i Tønder er blevet del af vores Bike Friends netværk
-    Der er indgået partnerskab med 19 virksomheder i området

Vi har dermed opnået vores succeskriterier på output of effektområdet. Der forventes, at vi et år efter projektets afslutning vil samarbejde med 48 virksomheder og tre år efter projektets afslutning vil vi samarbejde med 64 virksomheder.

3.    Cykelruter på tværs af Sønderjylland

For at gøre Sønderjylland til en helstøbt cykeldestination, så har vi udviklet ruter, der går på tværs af Sønderjylland også. Dette er også for at indlemme Tønder yderligere (LINK). 

Output og effekter i projektperioden
-    Udviklet tre cykelruter på tværs af Sønderjylland 
-    Udviklet en dertilhørende cykelguide: ”Sønderjylland fra Kyst til Kyst”, som er printet i 1.250 eksemplarer.

Vi har opnået vores succeskriterier på output og effektområdet. Der forventes, at vi et år efter projektets afslutning vil have mindst en turoperatør, der har produktet til salg, og at vi har samarbejde med mindst tre turoperatører om produktet tre år efter projektets afslutning.

4.    Podcasts om Sønderjyllands historie

Ved DSSJ har vi et strategisk fokus på den sønderjyske historie. For at gøre denne historie levende, så har vi prøvet kræfter med podcastmediet.

Output og effekter i projektperioden
-    Udvikling af podcasten: ”Skru´op for Sønderjylland”
-    Udviklet fire podcastafsnit, der belyser fire centrale begivenheder i Sønderjyllands historie: Reformationen, Zeppelinbasen, 1864 og Genforeningen. 
-    Fire podcastquizzer, der stiller spørgsmål til disse fire begivenheder
-    34.315 har lyttet til podcasten

Vi har dermed opnået vores succeskriterier på output of effektområdet. Udviklingen af podcasten har inspireret til Tøndermarsk Initiativet til at udvikle fem podcastafsnit, der fremhæver vestkysten, som også er blevet en del af podcasten: Skru´ op for Sønderjylland (dette er ikke en del af Fase 2 projektet, men en selvstændig fortsættelse af aktiviteten).

5.    Digitalisering

I 2020 foretog DSSJ en analyse af de sønderjyske virksomheders digitale niveau. Ud fra undersøgelsen kunne der konkluderes, at det kun var et fåtal af virksomheder, der havde en nedskreven digital strategi, digital marketingsstrategi eller social mediestrategi.

Output og effekter i projektperioden
-    Afholdt to workshops om digitale strategier 
-    Faciliteret udviklingen af digitale strategier
-    16 virksomheder fik udviklet digitale strategier

Planlagt, men ikke gennemført output og effekt
-    Én workshop blev ikke afholdt
-    Fire digitale strategier blev ikke udarbejdet

Vi kom ikke i mål med vores succeskriterier for udviklingen af digitaliseringen, som kan hænge sammen med, at det har været vanskeligt at virksomhederne i gang efter Corona. Der forventes dog, at af de virksomheder, vi har hjulpet, så vil 80% arbejde aktivt med strategien et år efter projektets udløb, og at 50% arbejder aktivt med strategien tre år efter projektets udløb.

6.    Oversættelse af vores gæsteservice chatbot

Ved DSSJ har vi udviklet en chatbot til vores hjemmeside (https://www.visitsonderjylland.dk/), der på dansk kan svare på de spørgsmål, som turisterne måtte have. Der har været et behov for, at engelske, tyske og hollandsk også blev tilføjet.

Output og effekter i projektperioden
-    Engelsk
-    Tysk
-    Hollansk

Vi kom i mål med vores succeskriterier.

Mads Platon-Rødsgaard

Projektleder

mads@dssj.dk

 

 

Projektet er medfinancieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Foto:Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Øvrige projekter

Dronefoto af Drejby Strand Camping med strand og vand på begge sider
De bedste ferieoplevelser skaber vi sammen - fase 1
Publikum til Tour de France
Sønderjylland klar til Touren
Graasten Slotshave
Blomster Bygger Broer
Autocamper am Wasser bei Drejby Strand Camping
CampNow

Wie sieht dein Sønderjylland aus: