MOJN-telt projekt
I samarbejde med 7 sønderjyske campingpladser lancerer vi nu et helt nyt koncept, hvor turisterne får mulighed for at cykle forbi enestående natur, unikke attraktioner og bo i smukke omgivelser i et unikt tipi-telt vi har valgt at kalde "MOJN-telt"
De seneste 5 år har Destination Sønderjylland arbejde med pakkerejser på bl.a. Gendarmstien: Gæsten køber en færdig pakke inklusiv overnatning i BB eller på hotel, måltider og bagagetransport. Da vi undersøgte muligheden for at få koblet disse pakker på overnatning på campingpladser – i f.eks. hytter - stødte vi på den udfordring, at de campingpladser vi spurgte ikke var interesseret i at have 1-nats overnatninger som var booket forud, da dette begrænser campingpladsens mulighed for at sælge hytterne til helugers ophold.
Ud fra denne udfordring fødtes ideen om at undersøge, om der er et marked for vandre- og cykelpakker inklusiv overnatning i telt.
Idéen er, at der vil blive tilbudt cykelpakker, hvor man cykler fra campingplads til campingplads, overnatter i et telt, som er indrettet og sengene er klar, ligesom i et B&B, og hvor der er inkluderet morgenmad og madpakke.
Pakkerne vil blive solgt via den sønderjyske bookingportal booksonderjylland.dk, og Destination Sønderjylland vil stå for markedsføring af produktet i ind- og udlandet, samt arbejde på at indgå samarbejder med turoperatører/ agenter på de udenlandske markeder vi arbejder på.
Vi har fundet en test-familie med to børn samt et par, som vi denne sommer sender ud i sommerlandet, for at teste ruten, oplevelserne undervejs samt faciliteterne i teltene.
Pakkerne kan bestilles online, endda med bagagetransport til turen! I teltene finder man feltsenge, sengetøj, borde, stole og service.
Følgende campingpladser er en del af projektet:
Ballum Camping
Kruså Camping
Arrild Ferieby Camping
Haderslev Byferie
Gaasevig Strand Camping
Aabenraa City Camping
Stellvertretender Chef, Marketing & Presse